Malene blaabjerg, styleadvisor, stylist, stylistcph, skønsomduer, smil til verden

Sådan finder du dit smil

stylist, Malene Blaabjerg, styleadvisor, personligshopper, stylistuddannelsen

Det der med bare at give dig hen… give slip… give lods… tør du det?

Sidder mit tøj godt nok?

Er jeg for tyk?

Hvis bare jeg havde en anden kjole  en ligesom hende der…

Kender du det – følelsen af, at det er svært at give slip?

Men – Du er skøn som du er lige nu og her.

Når du overgiver dig til at acceptere glæden og dig selv uden grænser skinner det igennem

Dit bedste outfit er din tro på dig selv.

Brug din usikkerhed som din styrke. Som en knap det tænder en “nu kan det dælen dytme være nok” – og så fyr den af – smil til verden med al den energi du har brugt på at holde dig selv nede. Tro mig – det kan ses og det er SÅ smukt!

Jeg glæder mig til at se dig smile.

Malene blaabjerg, styleadvisor, stylist, stylistcph, skønsomduer, smil til verden

modeuge, superlove, styleadvisor, behind the catwalk, stylist, catwalk, malene blaabjerg, styling

Behind the Catwalk – billeder fra en fantastisk event

styleadvisor, superlove, behind the catwalk, skøn som du er, catwalk, fashionweek 2016, cphff, cphfw

Her får du lidt billeder

fra en f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g fantastisk fashionweek event februar 2016.

StyleAdvisor og Superlove i samarbejde

om catwalk med fokus på almindelige kvinder, stylet ualmindeligt, dejlige som de er.

Du kan finde flere billeder fra Behind the Catwalk på vores facebook,

hvor der også er interview med hver enkelt model, og på instagram under

#skønsomduer


Læs mere

kropsdysmorfi, kropsbillede, stylist, malene blaabjerg, styleadvisor, kropsform og snit, garderobetjek, personal shopper

Negativt Kropsbillede Begrænser Unge I Alt Hvad De Gør

kropsdysmorfi, kropsbillede, stylist, malene blaabjerg, styleadvisor, kropsform og snit, garderobetjek, personal shopper

Millioner af kvinder verden over har en relation til sin egen krop,

der for 20 år siden ville være betegnet som sygelig.

En artikel i Dagbladet Information, har trykket på mine alarmknapper.

Artiklen, der er skrevet af Sofie Holm Larsen opsumerer pointer fra en meget stor undersøgelse om kvinders forhold til egen krop og konsekvenserne heraf. Efter min mening – en meget væsentlig undersøgelse og en af det vigtigste artikler længe skrevet.*

Her har jeg samlet nogle konklusioner fra undersøgelsen, gengivet med udgangspunkt i artiklen.  Du kan også læse hele artiklen HER– hvilket jeg stærkt vil anbefale dig!

 

  • Kvinder med et negativt syn på egen krop holder sig tilbage i klasseværelser, sociale og intime relationer samt på arbejdspladsen af frygt for at lede opmærksomheden hen på deres udseende.

 

  • En rundspørge blandt 500 unge britiske kvinder mellem 11-17 viste, at ni ud af ti piger med høj kropslig selvtillid var sikre på, at det ville gå dem godt, mens kun én ud af tre piger, der var utilfredse med egen krop, forventede, at de ville få en succesfuld karriere. Et dårligt selvbillede – fører til manglende ambitioner på egne vegne og bliver til en enorm stopklods. Et skøn lyder, at det britiske erhvervsliv af den grund vil være blevet snydt for 200.000 højt placerede ansatte i 2050.

Læs mere

stylist, styleadvisor, malene blaabjerg, personal shopper, tiger of sweden, kropsformer og snit

Din Krop Er Ok – Vis Den Frem

malene blaabjerg, tiger og sweden, stylist, str 42+, plus size, styleadvisor
Det kræver mod at gå i kropsnært tøj, når figuren har ændret sig til uønsket form. Her gør jeg det så, og du kan se 4 ærlige billeder, der ikke forsøger at skjule min kropsform, for at vise, hvad jeg som stylist lærer dig- at rumme dig selv og din krop, og ikke tage for stort tøj på – for stort gør som hovedregel endnu større, hvor kropsnært tøj ofte er mere klædeligt og  så forstørrer det ikke, hvis tøjet har de rigtige snit.

Læs mere

Stylist, stylistuddannelse, stylist uddannelse, StyleAdvisor, tøjbutik, butiksassistent

Det Har Du Ikke Råd Til!

Stylist, stylistuddannelse, stylist uddannelse, StyleAdvisor, tøjbutik, butiksassistent

Januar 2015 – Månedens Artikel.

Duer Ikke – Dig kan vi ikke hjælpe i denne butik.

Om det dyre snobberi.

Da jeg var yngre spillede jeg teater og klaver i et væk. Jeg ville være skuespiller eller pianist.

Vi der havde den type interesser, så nærmest ned på piger og kvinder der gik meget op deres udseende og tøj. Overfladisk, lød stemplet. Det vigtige var den man var som menneske– at have det sjovt og at levere godt – det kunne mærket i nakken af dit tøj ikke levere for dig.

Da jeg åbnede min tøjbutik i 2004 var jeg nærmest flov over, at være gået over ”på den anden side”, at være blevet en af ”dem” – dem jeg tidligere havde dømt som værende overfladiske.

I dag kan jeg se, at tøj faktisk kunne have hjulpet mine teaterdrømme over stepperne.

At tøjet du bærer er et visitkort – et øjebliksbillede du efterlader.

De mennesker du møder afkoder og fornemmer ud fra hvad de ser, hvem du er. Er du lige så dygtig, kreativ, omstillingsparat som du siger?

Eller sagt på en anden måde:

Tøj og bevidst styling er et middel til at opnå det du vil – fordi andre kan se, at der er overensstemmelse mellem det du fortæller at du kan – og det du udstråler – det kaldes integritet.

Men!

I min optik driver mange stylister, meget butikspersonale samt tøjbutiksejere det for vidt.

De glemmer at penge er penge og mennesker er mennesker – at vi alle er lige gode, og at penge er lige meget værd uanset, hvilke tøjmærker du som kunde bærer. Vi har alle vores unikke smag og historie. Vi har grunde til at klæde os som vi gør.

Jeg oplever mange butiksansatte, butiksejere og stylister, der opfører sig som smagsdommere – de yder dårlig eller slet ingen service og behandling af mennesker der ikke er ”fine nok.”

Det er netop kommet mig for øre, at en kunde har oplevet at blive afvist i en butik, med kommentaren: ”Vi har vist ikke noget du har råd til”.

Det jeg glæder mig over er, at butikker der yder en service som den, ofte kunne have tjent rigtig mange penge med de rette kompetencer. Uden ansatte, der rummer viden og empati straffer butikkerne så og sige sig selv.

Snobberi og smagsdomme fortæller mere om den der dømmers talent og personlighed, end om dig der dømmes.

Jeg udbyder kurser til ansatte i butikker i at kunne yde enestående hjælp i prøverummene.

Gode oplevelser spreder sig som ringe i vandet. Det er positiv energi og det smitter alle steder.

Mennesker der får dig til at føle dig mindre værd grundet dit udseende eller tøj er ikke værd at lege med.

Heldigvis findes der også massere af butikker, hvor dejlige ukrukkede kvinder er ansat – jeg nævner her: Superlove, Companys i Lyngby, hvor jeg blandt andre steder, virker som personal shopper.

Vil du have hjælp til at style dit tøj med sikker hånd?

1. Så er en personal shopping session helt sikkert noget for dig. Her lærer du enkelte stylingteknikker tilrettet dig og dit behov.

Du kan læse mere om personal shopping HER.

 

2. Vil du bare vide ALT – og jeg mener ALT: Kunne tumle alle mine lækre Ipoint stylingteknikker – og kende alt til stylingens fundament. Unik viden der tager din stil og garderobe til nye højder igen og igen? Vil du yde top kvalificeret, motiveret og autentisk service for dine kunder, enten som stylist eller i butik, for dine veninder eller dig selv. Så er StyleAdvisor stylistuddannelsen uden tvivl dit – Must Go That Way. Du kan læse mere HER

  • Hvad skal der til for at du føler dig godt tilpas ved at handle i en butik og kommer igen?
  • Hvad er en dårlig oplevelse for dig, når du handler tøj?

 

(C) Master StyleAdvisor Stylist, Malene Blaabjerg

kropsformer, stylistuddannelse

Stemplet – du er en rumraket.

Kropsformer

December 2014 – Månedens Artikel.

Du ligner en pære

Der var engang en pige, der fortalte mig, at jeg havde pæreform. Sådan ud af det blå. En kollega. Vi var på vej i byen for at feste igennem.

”Du har pæreform”, fastslog hun, mens vi gik på gaden på vej til diskoteket.  Det sære er, at jeg ikke havde spurgt.

Nu er der vel egentlig ikke meget ondt at sige om pærer – men – jeg havde bare ikke lige lyst til at ligne en. Slet ikke faktisk. Jeg var single og håbede at møde drømmeprinsen i byen – og så lignede jeg en pære!! Jeg spekulerede i dage over hendes kommentar. Var det mine hofter der var brede – så jeg tyk ud om maven? Dengang vejede jeg 25 kg mindre end jeg gør nu – men stadig kunne jeg da sagtens blive usikker på om min flademave så tyk ud.

I dag ved jeg, hvad det kan betyde for en kvinde at blive stemplet – sat i bås.

Specielt, hvis hun opfatter den bås hun sættes i som negativ. For hvem bliver i grunden glad for at ligne et æble, en pære – en cello eller måske en grå trist søjle? Vil du ikke bare gerne ligne en stang skøn kvinde?  Hvis du er overbevist om din lighed med en pære eller et æble eller for den sags skyld en rumraket, hvordan indtager du så verden og dansegulvet i billedlig betydning, næste gang du vover dig ud på ukendt terræn?

På StyleAdvisor uddannelsen lærer du ikke at klæde kropsformer på efter en bestemt formel. For selv om Linse Kesler har en kropsform, der kunne sammenlignes med…. nuvel – jeg vil ikke give den et navn – så er det jo kendt, at hun selv udtaler, at hun gerne ville have en endnu større barm. Jamen, så nytter det altså ikke, at jeg som stylist:

1. Møder hende fordømmende – hvorfor skulle jeg det?

2. Arbejder ud fra en kropsformel, der siger at store bryster skal klædes sådan og sådan for at synes mindre.

Så:

  • UD med den tankegang, at kropsformer har navne med tilhørende regler for, hvordan de skal klædes – og
  • IND med viden om, hvordan hver enkelt krops-issue du måtte have som kunde, bliver enten forstørret eller formindsket – og
  • MEGA MEGET IND med StyleAdvisor stylister der ved, at selv om det tøj du har investeret dyre domme i, ikke gør noget godt for din krop – så kan det, i de fleste tilfælde omgås og styles, så det kommer til at virke optimalt for din kropsform alligevel.

 

Hvad tænker du?

Kender du navnet på din kropsform og er det et navn med positiv effekt på din selvfølelse?

Er du blevet smartere at kende den?

 

 

(C) Master StyleAdvisor Stylist, as I am, Malene Blaabjerg

Velkommen, om Malene, styling, min blog

Velkommen

Velkommen, om Malene, styling, min blog

Jeg har givet mig selv en dejlig buket blomster.

Det er nemlig almindeligt at få blomster, når man åbner butik. Denne blog og hjemmesides udseende er helt ny, og min virtuelle platform udadtil. Derfor har jeg givet mig selv en dejlig buket for at fejre åbningen. Jeg synes selv, den pynter i dette endnu tomme rum, der snart vil fyldes med ord – inspiration til din styling, noter og refleksioner fra min hverdag som lærer/stylist.

Blomster- tænker du måske – blomster! På en stylists blog! En blog, der burde vælte sig i modetøj og gode råd til, hvor og hvad du nu skal købe. Men kære dig der læser. Mit hjerte banker for at style tøj – det er en kunst i sig selv.

Mode er noget du køber – styling er den historie, dit tøj fortæller om dig – modetøj uden den fede kompetente styling og tanke på kropsformer og snit kan blive en meget kedelig fortælling.

Som du kan se, er buketten her ikke super tjekket – opsat – eller mega overstylet. Den ”hviler godt i sig selv” – og har lige nok kontraster til, at du sikkert har lagt mærke til hver og en af blomsterne den består af. Havde jeg valgt en lyserød buket, havde du nok hurtigere kodet den, sådan lidt alla: ” Ov, der er en lyserød buketblomster”, og ikke bemærket hver og en af de enkelte blomster, der tilsammen udgør buketten. Men lige netop det er kunsten. At få folk til at stoppe op og nyde det de ser – del for del uden at delen ødelægger helheden.

Det er faktisk også en super ting – lige netop med blomster på siden. For ikke alene tjener de det formål at hjælpe til at hylde og sprede glæde over mit nye ”hjem” her på domænet – de tjener også det formål at huske os på, hvad styling er – og hvor inspiration kan hentes. Inspiration kun hentet i modebladene bliver hurtigt en kopi af en kopi og stillestående kommunikation/inspiration.

Ja, dit tøj og din styling fortæller en historie om, hvem du er til andre.

Som stylist er jeg æstetiker- og henter nydelse og glæde i den skønhed verden tilbyder os i overflod. Lige nu er det efterårsfarver i butikkerne. Men, hvordan de kan sættes sammen er mange forvirrede over. Gør som mig – kig ud af dit vindue – gå en tur – og spørg dig selv om, hvordan farverne er sat sammen i den natur del du synes er flot? Er der meget gult og mørkgrønt? Er der blå baggrund? Hvis det er pænt i naturen, er det helt sikkert også en mulighed, at dit tøj kunne være pænt i det miks af farver. Studer blomsternes farver – både dem i buketter – men også hver enkelt blomst. De har ofte farver fra samme farvefamilie i sig. Miks og leg med samme farvekombinationer i dit tøj.

Min blomsterbuket mangler et lykønskningskort!

Velkommen til – jeg glæder mig af hele mit hjerte til at dele mange dejlige stunder og viden sammen her på bloggen!