Velkommen, om Malene, styling, min blog

Velkommen

Velkommen, om Malene, styling, min blog

Jeg har givet mig selv en dejlig buket blomster.

Det er nemlig almindeligt at få blomster, når man åbner butik. Denne blog og hjemmesides udseende er helt ny, og min virtuelle platform udadtil. Derfor har jeg givet mig selv en dejlig buket for at fejre åbningen. Jeg synes selv, den pynter i dette endnu tomme rum, der snart vil fyldes med ord – inspiration til din styling, noter og refleksioner fra min hverdag som lærer/stylist.

Blomster- tænker du måske – blomster! På en stylists blog! En blog, der burde vælte sig i modetøj og gode råd til, hvor og hvad du nu skal købe. Men kære dig der læser. Mit hjerte banker for at style tøj – det er en kunst i sig selv.

Mode er noget du køber – styling er den historie, dit tøj fortæller om dig – modetøj uden den fede kompetente styling og tanke på kropsformer og snit kan blive en meget kedelig fortælling.

Som du kan se, er buketten her ikke super tjekket – opsat – eller mega overstylet. Den ”hviler godt i sig selv” – og har lige nok kontraster til, at du sikkert har lagt mærke til hver og en af blomsterne den består af. Havde jeg valgt en lyserød buket, havde du nok hurtigere kodet den, sådan lidt alla: ” Ov, der er en lyserød buketblomster”, og ikke bemærket hver og en af de enkelte blomster, der tilsammen udgør buketten. Men lige netop det er kunsten. At få folk til at stoppe op og nyde det de ser – del for del uden at delen ødelægger helheden.

Det er faktisk også en super ting – lige netop med blomster på siden. For ikke alene tjener de det formål at hjælpe til at hylde og sprede glæde over mit nye ”hjem” her på domænet – de tjener også det formål at huske os på, hvad styling er – og hvor inspiration kan hentes. Inspiration kun hentet i modebladene bliver hurtigt en kopi af en kopi og stillestående kommunikation/inspiration.

Ja, dit tøj og din styling fortæller en historie om, hvem du er til andre.

Som stylist er jeg æstetiker- og henter nydelse og glæde i den skønhed verden tilbyder os i overflod. Lige nu er det efterårsfarver i butikkerne. Men, hvordan de kan sættes sammen er mange forvirrede over. Gør som mig – kig ud af dit vindue – gå en tur – og spørg dig selv om, hvordan farverne er sat sammen i den natur del du synes er flot? Er der meget gult og mørkgrønt? Er der blå baggrund? Hvis det er pænt i naturen, er det helt sikkert også en mulighed, at dit tøj kunne være pænt i det miks af farver. Studer blomsternes farver – både dem i buketter – men også hver enkelt blomst. De har ofte farver fra samme farvefamilie i sig. Miks og leg med samme farvekombinationer i dit tøj.

Min blomsterbuket mangler et lykønskningskort!

Velkommen til – jeg glæder mig af hele mit hjerte til at dele mange dejlige stunder og viden sammen her på bloggen!

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *